Danske børn har problemer med motorikken

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser hvert tredje barn herhjemme har svært ved at holde på en blyant, klippe med en saks eller cykle, når de starter i skole. Der tegner sig et billede af børnene er blevet dårligere i deres motorik, de er mindre udholdende og mere ubrugte. Det interessante er, hvad grunden er til dette, for det kan nemlig have konsekvenser for børnenes indlæring, selvværd og det sociale samspil med andre børn.

Vi kan gætte og gisne om, hvorfor børns motorik har ændret sig markant hen over de sidste 30-35 år, mange giver de elektroniske medier, TV og generel mere inaktivitet skylden, men bærer vi forældre også en del af ansvaret? “Uha, ikke for hurtigt, lille skat – pas på, du ikke falder og slår dig.” Hvor mange kan ikke nikke genkendende til denne sætning, som vi forældre alle har råbt mere end en gang, er jeg sikker på. Når forældre bærer deres børn ind i børnehaveklassen, ikke bare den første dag, hvor alt er svært, men hver eneste dag året rundt. Når fysioterapeut-kolleger tager rundt i landets daginstitutioner for at holde faglige oplæg om vigtigheden af, børnene bliver beskidte, mens de er i institution, og når skoler må lave ekstra tiltag for at styrke børns motorik, så de er i stand til modtage læring i et klasserum, ja så er der noget, der er kørt gevaldig af sporet.

Hoppe, cykle, klippe og tegne er naturlige ting for børn at kunne, men alligevel har hvert tredje barn svært ved at holde balancen, stå på ét ben, kaste eller gribe en bold og holde på en blyant, når de starter i skole. Man ser et mønster af, mange børn ikke er ude og bruge deres krop ret meget. Det er et kæmpe problem, fordi for børn handler fællesskabet om leg. Hvis barnet ikke mestrer de basale forudsætninger for at være med i legen, som eksempelvis at gribe en bold eller have balancen til at kravle op i et træ, så får de svært ved at være med i legen på lige fod med andre, de risikerer at blive holdt uden for, og de mister selvværd og selvtillid.

Lad børnene lege – det udfordrer dem

Børn er uslebne diamanter, som skal formes, lære og udvikle sig, også motorisk, men for de kan det, kræver det, de oparbejder nogle erfaring med forskellige bevægelser, som udfordrer dem, og giver dem læring eller træning, så de kan mestre det de gerne vil. Studier viser, de erfaringer, vi får gennem vores krop og sanser, er med til at danne vores hjerne, og de skaber fundamentet for, vi overhovedet kan tage læring ind. Vi forældre er rollemodeller for vores børn, men hvis ikke vi indlemmer dem i vores aktiviteter, men placerer dem hjemme med en Ipad, så vi selv kan nå vores maraton-optræning, ja så giver vi vores børn nogle unødige udfordringer. Ja det er provokerende at sige, men travlhed i vores hverdagen gør, det er blevet sværere at få tid til at inddrage vores børn i de daglige gøremål. Det er hurtigere at gøre det selv, og så er det jo også vigtigt Mor og Far har tid til at pleje sig selv. Børn skal bruges, de skal inddrages i daglige gøremål, så de skal falde og slå sig, for man bliver ikke tryg i sin krop uden erfaringer, og dem får man ved at øve sig. Stopper vi børnene i det, så fratager vi dem vigtig læring, og signalerer samtidig, de ikke kan finde ud af tingene.

Lad børnene prøve selv

Selvfølgelig skal vi ikke lade vores børn komme alvorligt til skade, det er der ingen forælder, der ønsker, men det er vigtigt, vores børn får lov til at blive ved med at øve sig,. For hver gang bevægelsen ikke lykkes, justerer hjernen og kroppen bevægelsen en lille smule, før børnene forsøger igen og øvelse gør jo som bekendt mester.
Børn skal være med i køkkenet, de skal skrælle kartofler, lægge vasketøj sammen og smøre madpakke sammen med mor og far. Det er aktiviteter, der styrker motorikken og gør dem mere selvhjulpne. Det handler ikke nødvendigvis om, børnene skal tilmeldes flere fritidsaktiviteter eller sansemotorisk træning, men helt enkelt om at cykle en tur med mor og far eller tage en tur i skoven og klatre i træer. Kort og godt få mere bevægelse ind i hverdagen og sørge for, børnene får lov til at udforske verden med krop og sanser, så de kan få skabt et rigtig godt fundament. Stop med at bære børnene til og fra daginstitution, ja det tager længere tid og ja de får øje på en lille snegl, som de synes er et af verdens 7 vidundere, men hvad så?
Lad børnene prøve selv, når de skal have tøj på, når der skal laves madpakker og når der skal børstes tænder. Gå en tur og øv jer i at gå på line, undgå streger i fortovet og udfordrer balancen på alt, der kan balanceres på. Gør det til en sport at hoppe ned fra al ting, og undgå at se panisk ud i ansigtet, hvis det er lige højt nok efter forældrenes opfattelse, for børnene kan meget mere end forældrene tror, og det booster børns selvtillid at få lov at opleve, de faktisk godt kan. Det må vi ikke tage fra vores børn, og sidegevinsten er vi får nogle børn, som er vant til at hjælpe til derhjemme, og langt mere selvhjulpne. Nøglen ligger i at sætte tempoet ned, for ja det kræver tålmodighed fra forældrenes side, men det børnene får ud af det, er uundværligt.

Scroll til toppen