Fysioterapeuter og diætister til kamp mod smerter i knæ og hofte.

FysioDanmark Randers og Diætisthuset sætter d. 29. januar 2018 fokus på behandlingen af smerter i knæ og hofte som skyldes artrose, tidligere kaldet slidgigt.

Artrose kan give både smerter og hævede led hvilket kan medføre store begrænsninger i dagligdagens aktiviteter. Det er den mest almindelig funktionsnedsættelse hos ældre mennesker, men artrose smerter er også almindelige hos den yngre og midaldrende del af befolkningen.

Til foredraget vil fysioterapeuterne fra FysioDanmark Randers præsentere træningskonceptet GLA:D, som er en national indsats mod artrose smerter. Konceptet består af et 8 ugers holdtræningsforløb sammen med en fysioterapeut, hvor du også får information og rådgivning i, hvordan du kan hjælpe dig selv til et aktivt liv med artrose.

Vores samarbejdspartner fra Diætisthuset vil til foredraget forklare, hvordan vægt og ledsmerter kan hænge sammen. De vil samtidig præsentere enkle metoder til håndtering af din vægt i forhold til din artrose.

Over 250 personer fordelt på 24 hold har allerede deltaget i et GLA:D forløb hos FysioDanmark Randers med stor succes – og nu skydes det nye år i gang med endnu et forløb.

Foredraget varer én time og starter kl. 17.30 hos FysioDanmark Randers, Mediehuset.

Scroll to Top