Klinikken / Ny patient / Behandling med sundhedsforsikring
Behandling med sundhedsforsikring
Når du ønsker behandling med sundhedsforsikring skal du være opmærksom på følgende ting:
Der er 5 vigtige ting som du skal være opmærksom på:
- Registrering af dit forsikringsforløb
- Vær opmærksom på hvad forsikringen dækker
- Afregning af behandling / tillægsydelser
- Medbring lagen og håndklæde
- Meld afbud hvis du bliver forhindret
Registrering af dit forsikringsforløb
Forsikringsselskaberne gør tingene på lidt forskellige måder. Nogle udbetaler pengene til dig, andre skal du selv betale i første omgang og får herefter pengene refunderet fra forsikringen. Langt de fleste selskaber afregner vi direkte med. Hør dit forsikringsselskab hvordan de gør det.
Direkte afregning
Hvis vi skal afregne direkte med dit forsikringsselskab skal du sikre dig at vi har fået alle nødvendige oplysninger fra dig INDEN din første behandling. Spørg dit forsikringsselskab om de sender papirerne direkte til os eller du selv skal medbringe dem. Skal du selv medbringe dem, kan du med fordel sende dem til os på vores sikkermail: randers@fysiodanmark.dk, så sørger vi for at få dem koblet på dit behandlingsforløb. Du kan også vælge at printe og medbringe papirerne. Kom da i god tid så vi kan få oprettet dit forsikringsforløb inden behandlingen starter. Vær opmærksom på at receptionen er åben kl. 8.00 - 16.00. Ligger din behandling uden for dette tidsrum bedes du sende dem til os inden.
Første gang du kommer til behandling så kom gerne 10 min. før og henvend dig i receptionen og få tjekket at forsikringspapirerne er registeret korrekt. Er de ikke det, skal du selv betale for dagens behandling og efterfølgende selv få beløbet refunderet hos forsikringen.
Vær opmærksom på om din forsikring kræver en henvisning fra egen læge
Nogle forsikringer kræver en lægehenvisning for at ville betale for behandlingen. Forhør dig derfor altid hos dit forsikringsselskab om lægehenvisning er et krav. Hvis din forsikring kræver en lægehenvisning skal du forbi egen læge og få en henvisning. Husk at oplyse os om at du har fået en lægehenvisning, så vi kan få den hentet ned inden din første behandling. Hvis ikke henvisningen er registeret hos os INDEN din første behandling dækker forsikringen ikke denne behandling. Først fra den dag hvor henvisningen er korrekt registeret hos os dækker forsikringen for din behandling.
Du kan kontakte os på telefon 8642 9061 eller kontakt@fysiodanmark-randers.dk/spentrup og bede os om at hente henvisningen ned eller du kan fremmøde 10 min. før første behandling og få det gjort i receptionen. Vær dog opmærksom på at receptionen lukker kl. 16.00. Fysioterapeuten har ikke adgang til at hente din henvisning ned, så det er vigtigt at det gøres INDEN din første behandling. Ellers skal du selv betale for dagens behandling, da forsikringen ikke dækker uden gyldig henvisning.
Vær opmærksom på hvad forsikringen dækker
Ønsker du Chokbølge, Gigalaser eller anden tillægsydelse til din behandling, så spørg dit forsikringsselskab til råds hvad de dækker. De fleste forsikringsselskaber dækker nemlig ikke tillægsydelser som Chokbølge og Gigalaser og derfor vil der på disse ydelser være en egenbetaling, som du selv skal afregne efter hver behandling.
Ligeledes dækkes udeblivelsesgebyr ved manglende fremmøde eller afbud senere end kl. 9.00 på behandlingsdagen ikke af forsikringen.
Har du glemt at medbringe et lagen til behandlingen dækker forsikringen heller ikke køb af et engangslagen i klinikken.
Afregning af behandling / tillægsydelser
Du skal afregne for dagens behandling hver gang inden du forlader klinikken. Hvis vi afregner direkte med dit forsikringsselskab og vi har fået alle oplysninger fra dig, så tager vi os af afregningen med forsikringen. Du skal dog være opmærksom på at forsikringen som oftes ikke dækker tillægsydelser. Har du fx ved dagens behandling få chokbølge eller gigalaer så vil du selv skulle afregne disse ydelser samme dag ved betalingsautomaten i klinikken.
Du finder vores betalingsautomat til højre for receptionen. Automaten er let at betjene. Du indtaster dit CPR. nummer og betaler herefter dagens behandling med dankort. Har du spørgsmål så kontakt receptionen eller din fysioterapeut. Vi hjælper dig gerne.
Medbring lagen og håndklæde
Husk at medbringe et rent lagen og håndklæde til hver behandling. Har du glemt dit lagen har du mulighed for at købe et engangslagen for 20 kr. i receptionen.
Meld afbud hvis du bliver forhindret
Bliver du forhindret i at møde op til din behandling skal du melde afbud hurtigst muligt så vi har mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient. For at undgå udeblivelsesgebyr er det vigtigt at du melder afbud senest kl. 9.00 samme dag som behandlingen er booket. Du kan melde afbud på telefon: 8642 9061 i klinikkens åbningstid.
