Træning som behandling

– for smerter i knæ og hofte

Mange kender til snigende smerter i knæ og hofter, der kan hindre vanlige gøremål og aktiviteter. Skyldes smerterne slid i leddene, kaldet artrose, var løsningen før i tiden en operation, hvor man fik et ”nyt knæ” eller ”ny hofte”. Nyeste forskning dokumenterer, at træning ofte er mere effektivt end operation.

FysioDanmark Randers starter efter sommeren endnu et forløb op ud fra det succesfulde GLA:D koncept, der har rigtig god effektivt mod artrose, tidligere kendt som slidgigt.

Konceptet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) består af et træningsforløb på 8 uger sammen med en fysioterapeut, hvor du får både træning, information og rådgivning i hvordan du selv kan hjælpe dig til et GLA:D og aktivt liv med artrose.

”GLA:D træningen er meget effektiv til smertelindring og øget funktionsniveau” udtaler GLA:D instruktør og fysioterapeut Kasper Wøbbe. ”Det at træne på hold med andre personer, der har samme udfordringer, giver både mere motivation og gejst på holdet. Vi har indtil nu hjulpet flere end  250 personer her på klinikken, og nu åbner vi op for endnu et forløb”, slutter Kasper Wøbbe.

Vi starter løbende nye forløb op, men allerede nu kan der bookes tid til en forundersøgelse hos FysioDanmark Randers i Mediehuset – i receptionen eller på tlf. 86 42 90 61

Scroll to Top