Vinterbadning – noget for dig?
I Danmark er der over 45.000 vinterbadere organiseret i mere end 130 badelaug eller foreninger rundt omkring i det ganske land, og kigger man på populariteten, så kan det tal kun forventes at stige. Alle kan i princippet være potentielle vinterbadere, der ingen skel i forhold til alder, køn eller udseende, men det er en rigtig god idé at tage egen læge med på råd inden, man hopper i bølgen blå. For hvad sker der egentlig i kroppen, når du vinterbader, og hvem skal undlade det af helbredsmæssige årsager?
Spørger du vinterbaderne er der ingen tvivl om, hvad de oplever et dyp i det kolde vand gør ved dem; gyset, suset, enorm velvære og slet og ret det at man bliver glad i låget, er nogle af de udsagn, de fremkommer med. Det er også her i Danmark nemt og beklemt at gå i gang med at vinterbade, der er masser af vand og vinterdage nok at tage af, og mange steder kan søer også bruges til formålet, så man behøver ikke engang være bosiddende ved kysterne for at opnå det kolde gys. Søg på nettet efter den nærmeste vinterbadeforening, hvis du er interesseret, alene i Randers findes der 2.
Faktisk er danske forskere blevet så nysgerrige på fænomenet, at de, som de første i verden, vil undersøge, om en af sidegevinsterne ved vinterbadning er, man kan tabe sig. 15 forsøgspersoner skal over de næste 4 måneder overvåges og monitoreres for at afdække om kuldechokket kan øge kroppens energiforbrug sammenlignet med en kontrolgruppe. Forskerne fra Rigshospitalet skal blive klogere på, om vinterbadning kan aktivere kroppens sunde brune fedt. Det sidder under kravebenet og langs rygraden, og modsat det hvide fedt, som lagrer energi, så forbrænder det brune fedt energi. Det brune fedt kan betragtes som en lille fabrik inde i kroppen, og hvis man kan tænde for det, så vil det forbrænde sukker og fedt fra blodbanen. På den måde vil man begynde at tære på det mere usunde hvide fedt og således slanke sig. Selv for én, som normalt ikke bader i noget, der er under 28 grader, kan det pludselig virke motiverende, men lad os se lidt nærmere på, hvad der egentlig sker i kroppen, når den pludselig udsættes for det kolde gys.
Åndedrættet bliver hurtigere end normalt, når kroppen nedsænkes i koldt vand. Det skyldes, kroppen skal arbejde mere for at holde kropstemperaturen oppe og holde sine funktioner kørende. Den lave vandtemperatur giver kroppen et kuldechok, som får mange til at hyperventilere eller gispe efter vejret. Kuldechokket får også blodkarrene til at trække sig sammen. Dette sker for at beskytte kroppen og sikre, de vitale organer først og fremmest får blod nok. På den måde er der mindre tilovers til musklerne, og det kan mærkes ved en prikkende fornemmelse i fingre og tæer, men også ved arme og ben bliver ekstra kolde og stive. På land vil blodkarrene igen udvide sig, og give varmen, når blodet på ny strømmer ud til de yderste dele af kroppen. Når blodgennemstrømningen falder i kroppen falder kropstemperatur tilsvarende. Hvor meget og hvor hurtigt afhænger naturligvis af vandets temperatur. Kropstemperaturen er desuden afhængig af, de yderste blodkar, kapillærernes evne, til at trække sig tilstrækkeligt sammen, så det varme blod bliver inde ved organerne. De små blodkars evne til at trække sig sammen bedres for hver tur i det kolde vand, så det perifere kredsløbet styrkes, og som sidegevinst bliver kroppen bedre til at lave energi og varme, så man fryser mindre.
Når de små blodkarrene trækker sig sammen, bliver der mere pres på de større åbne kar, pulsen stiger, blodtrykket stiger og hjertet kommer simpelthen på overarbejde for at holde varmen i det kolde vand. Derfor er det også meget vigtigt, man lige tager en snak med sin egen læge inden man kaster sig i bølgen blå, hvis man har hjerte- eller kredsløbsproblemer. Blodtryk og puls kan ved vinterbadning på den lange bane falde en smule takket være den træning og tilpasningsevne, som de hyppige temperaturskift giver blodkarrene, men gør det ikke uden lægen har undersøgt dig først.
En lav puls forbindes typisk med en god kondition og form, som også sætter gang i forbrændingen og øger stofskiftet, som netop er det forskerne er meget nysgerrige på. Sidst men ikke mindst er vinterbadning en slags brandøvelse for immunforsvaret. Kuldechokket sætter nemlig immunforsvaret i alarmberedskab for en meget kort stund og styrkes faktisk ved det. Undersøgelser tyder nemlig på, risikoen for særligt forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse og andre infektioner i de øvre luftveje nedsættes ved at vinterbade.
Det kan, for frossenpinde, være svært at tro på det kolde gys kan give et så enormt velvære, som det beskrives. En mere objektiv forklaringen er, hjernen reagerer på kulden ved at frigive en masse signalstoffer og hormoner: adrenalin, binyrebark, serotonin og endorfiner. Disse hormoner virker smertestillende og afstressende, og giver følelsen af velvære, mens det samtidigt løfter humøret. Selv korte dyp i det iskolde vand er nok, det kræver faktisk bare 20-30 sekunders ”pinsel” for at opnå en effekt i flere timer. Så vinterbaderne har sikkert ret, når de udtaler man glad i låget af det kolde vand, men spørg egen læge til råds først, og følg altid sund fornuft om aldrig at bade alene.